|
POLITIKEN TORSDAG 12. OKTOBER 2006
Hun ser livet i hænderne
Hændernes er nogle være sladrehanke. Form, facon, fingre, negle, hud, linjer og mønstre giver i hvert fald håndlæseren en masse at arbejde med.
KIROMANTI
ANNEMETTE GRUNDTVIG
Krumme Pedersen kendte intet til håndlæsning, da hun for cirka fem år siden sad i en cykeltaxi på Strøget i København sammen med en veninde. Så da denne erklærede, at hun kunne læse i hænder, reagerede hun med spontan nysgerrighed og stak poten frem.
"Og så afslørede hun min dybeste hemmelighed. Noget hun absolut ikke kunne vide noget om", fortæller den 30-årige kvinde om den tilfældighed, som er skyld i, at hænder i dag spiller en dominerende rolle i hendes liv.
Hun fortsætter:
"Venindens ord var så præcise, at jeg umiddelbart blev forskrækket og trak hånden til mig. Men de gjorde samtidig så stort et indtryk, at jeg vidste, det var det, jeg skulle. Et halvt år senere var jeg i gang med at uddanne mig fra den Nordiske Håndlæserskole.
Det skete på et heldigt tidspunkt, for ifølge Krumme Pedersen er interessen for håndlæsning vokset betydeligt efter Anne Marie Danefeldts optræden i tv-programmet Den 6. sans. Det oplever hun både i tilgangen af almindelige kunder og den folkelige interesse, som hun mærker på markeder og messer. Og via en brevkasse på hjemmesiden Østrogen.dk.
Noget at arbejde med
Er det stadig hemmeligt, hvad din veninde så?
"Ja", ler Krumme Petersen og tilføjer udglattende, at det handlede om nogle dybe personlige ting, som hun gik og tumlede med.
Hvordan er det at læse i folks hænder?
"Det er livsbekræftende, synes jeg. Det er jo en historie, jeg sidder og fortæller for folk. Jeg føler, at jeg kan hjælpe dem, uden at det er mig, der sidder og siger, hvad de skal gøre. Fordi de får en større forståelse for sig selv. Det kan være meget overvældende. Der er mange, der sidder og græder, fordi de bliver rørte".
Er de bange for triste forudsigelser?
"Nej, for jeg beskæftiger mig ikke med sygdom, død og ulykke. Jeg kan slet ikke se, hvor gamle folk bliver. Det er vigtigt for mig, at folk får en god oplevelse, og de gør de, når man vender tingene til det positive, så man har noget at arbejde med. Så man føler, man sejrer med den person, man nu er".
Bliver det så ikke tamt?
"Nej, for jeg siger det, som er tydeligt. Hvis nogen har tegn på noget med lungerne, kan jeg godt finde på at spørge, om de ryger. Ikke fordi jeg kan se, at de får en lungesygdom, men fordi det giver dem anledning til at tænke sig om og måske ændre noget. Er der tilsvarende noget, der viser, at det bliver hårdt på jobbet, siger jeg det også, så personen kan overveje, om han eller hun kan lide at knokle eller måske skulle vælge en anden branche".
Et mikrounivers
Håndlæseren med de spektakulære røde dreadlocks serverer grøn te i sit hjem, der nærmest putter sig ind i et hjørne af Haveforeningen Våren tæt på Amager Fælled. Kontrasten til naboerne Field's og Ferrings store firkantede bygninger synes enorm.
Modsætningen understreges yderligere af forskellen på de store linjer, som i form af metro og motorveje bombastisk skærer sig gennem landskabet udenfor, og de fine, små linjer, som Krumme Petersen beskæftiger sig med, når hun sidder med hovedet tæt bøjet over en klients hænder.
Hun hedder rigtig Kirstine men er blevet kaldt Krumme fra hun var en lille pige, fordi hun var så vild med Krummebøgerne. Det er altså ikke et navn, hun har fået af en numerolog. Så har vi det på plads.
"Jeg foretrækker altså at vise det på den virkelige vare", siger hun og skubber Lørdagslivs medbragte fotokopi til side, inden hun begynder at forklare.
Venstre hånd viser generelt følelser og muligheder, mens højre hånd vise handlinger - hvordan, man bruger sig selv og udtrykker sig. Der kan sagtens være forskel på de to hænders linjer. Et er, hvordan man er overfor andre, noget andet hvordan man har det inde i sig selv.
Hele hånden
Krumme Pedersen taler hurtigt, men hovedbudskabet er let at forstå: En uddannet håndlæser baserer sin analyse på langt flere ting end de linjer, som de fleste forbinder denne 'spådomskunst' med. Hud, mønstre, struktur, negle, smykker og facon, for bare at nævne nogle. Indbyrdes sammenhænge er også meget væsentlige.
"Ser man på kærlighedsfingeren, er det f.eks. vigtigt at kigge på dens forhold til hjertelinjen. Og ved spørgsmål om arbejdslivet, skal man ikke kun se på hovedlinjen, men f.eks. også på pegefingerens mønster, for den siger noget om en persons tankemønster", siger hun og giver flere eksempler.
Man kan f.eks. ikke slutte, at en person uden tydelige ansvarslinjer er uansvarlig, for det kan blive opvejet af andre egenskaber. Stor afstand mellem hovedlinje og hjertelinje er tegn på selvstændighed. Evnen til logisk tænkning kan aflæses på tommelfingeren. Og tendens til kontroltanker ligeså.
"Mange forskellige forhold spiller ind, så folk skal ikke blive forskrækkede, hvis de sidder og kigger i en grundbog og finder ud af, at de mangler nogle eller har meget svage linjer".
De store linjer
Ansvars- og kommunikationslinjerne høre til dem, som Krumme Pedersen ofte gør særlig meget ud af sammen med de fire kendteste, som hun præsenterer således:
HJERTELINJEN fortæller om følelseslivet og er den linje, der forandre sig hurtigst. Linjerne er ikke statiske, som fingeraftryk er det.
HOVEDLINJEN siger noget om forstandsmæssige evner og fantasi og derfor ofte også om, hvad folk kan lide at beskæftige sig med.
LIVSLINJEN: Siger noget om sundhed, helbred, energi og vitalitet. Og om store forandringer i livet.
SKÆBNELINJEN signalerer bl.a., om en person er målrettet og har tjek på tingene eller er forvirret og søgende. Om der er få, klare ambitioner eller forskellige muligheder for at finde tilfredshed.
Mere info på www.krummes.com
|
